VI GÅR OP I DIN TRYGHED

DIN TRYGHED

Når du som gast betaler for at være med ombord på et skib, betaler du for indkvartering, altså overnatning og ophold, samt transport til de forskellige destinationer, skibet sejler til. Her har du juridisk set købt og betalt for en pakkerejse, derfor skal du også være opmærksom på, at dem, du køber din rejse af, er omfattet af den lovpligtige pakkerejselov, er en registeret virksomhed med CVR-nummer og er medlem af Rejsegarantifonden.

Dette er vigtigt i forbindelse med din tryghed, fordi du på den måde har dine rettigheder på plads, så du ikke mister din betaling til en privatkonto uden cvr-nummer, uden sikkerhed og uden lovpligtige handelsbetingelser, der ellers sikrer dig og din betaling både ved aflysninger, konkurs m.m.

Derudover skal du ikke kæmpe med din forsikring, hvis uheldet er ude, da du får en faktura, som du altid kan fremvise, og på den måde kan de ikke nægte dig erstatning på baggrund af handel med private.

Sailing Columbie er anerkendt, og du handler derfor med en professionel dansk virksomhed.

Sailing Columbie er, så vidt vi kan se, indtil videre de eneste du finder på verdenshavene, som giver dig ovenstående tryghed. Du har alle dine rettigheder på plads, når du booker ombord på Sailing Columbie, og for din skyld er vi medlem af Rejsegarantifonden.

Som gast gennem Sailing Columbie kan du af ovenstående årsager føle dig 100 procent tryg ved at tage afsted med os, og vi garanterer en professionel behandling hele processen igennem.


Vi er naturligvis medlem af Rejsegarantifonden 

PROCESSEN FOR DIN ANSØGNING, OG BOOKING 


EFTER DU HAR SENDT OS DIN ANSØGNING, KAN DU FORVENTE NEDENSTÅENDE: 



  • Fase 1: Efter modtagelsen af din ansøgning, får alle svar fra os, ligegyldigt om vi er et match eller ej.! Du har givet dig tid til at skrive til os, og det mindste vi kan gør er at give dig et svar. Hvis du ikke har fået svar fra os indenfor 3 hverdage, kan der være sket en fejl, og her må du meget gerne kontakte os igen. 
  • Fase 2: Vi modtager enormt mange ansøgninger på de få pladser, vi tilbyder. For at kunne leve op til vores standard er vi omhyggelige med, hvem vi vælger. Hvis vi udefra din ansøgning kan se at vi umiddelbart kunne blive et godt match, så beder vi dig om flere informationer, såsom hvem du er, hvad du laver til dagligt, hvad dine interesser er, hvilke forventninger du har til togtet mm. 
  • Fase 3: Inden booking af din plads får du hurtig og professionel rådgivning, og svar på alle dine spørgsmål.
  • Fase 4:  Vi har stor erfaring med sammensætning af forskellige personligheder og typer af personer. Vi kan derfor efter modtagelsen af dine besvarelser, samt ansøgning hurtig finde ud af om du er et godt match.  Her sikre vi, at du kommer afsted med ligesindede, som har udtrykt samme værdier som dig. Hvis du passer ind i besætningen ombord, og vi stadig har plads, får du tilbudt en plads ombord.
  • Fase 5: Du takker ja tak eller nej tak til pladsen. Hvis du takker ja, går vi videre til fase 6.
  • Fase 6: Vi sender dig en bekræftelse på din plads sammen med dine rettigheder, og vores handelsbetingelser samt din faktura med CVR-nummer og selskabkonto nr., som selvfølgelig er hos et dansk pengeinstitut.
  • Fase 7: Ved modtagelse af din betaling har du sikret dig din plads ombord. Herefter kan du komme i kontakt med de andre gaster på samme togt, hvor I sammen kan planlægge yderligere og følges ad til det sted, hvor I påmønstrer skibet.